Tue turde

(4 customer reviews)

kr. 170,00

Hardcover | Danish
af: Lina Junker

Tue turde er en rørende børnebog af Lina Junker, der handler om at finde sit rette element, og som viser, hvordan vi kan komme til at reagere uhensigtsmæssigt, når rammerne omkring os ikke passer. De søde illustrationer er udført af Cecilie Birk Carmona.

Katten Tue lever et meget kedeligt liv. I et forsøg på at få noget opmærksomhed tisser han lidt her og der, og det gør ham ikke ligefrem populær hos damen, han bor hos. Men så en dag sker der noget, som vender op og ned på hele hans verden, og pludselig skal Tue være modig for at finde sit rette element.

Idéen til Tue turde opstod, da Lina Junker adopterede en kat, efter dens daværende ejer oplevede, at den mistrivedes i hendes lejlighed. Først da katten kom ud i landlige omgivelser, fandt den sit rette element, ligesom Junker selv havde gjort det, da hun i sin tid flyttede på landet. Her indså hun, at mennesker og dyr ligner hinanden mere, end man måske lige skulle tro, hvad angår vores behov for at høre til, og hun gav sig straks i kast med skriveriet.

Tue turde er skrevet på rim for børn i alderen 3-10 år og formidler komplekse emner i et enkelt og lettilgængeligt sprog – et perfekt redskab for forældre og pædagoger til at tale om trivsel, behov og forandringer med de små.

Lidt om Lina Junker:

Bogens forfatter, Lina Junker, har været dyrlæge i 20 år og arbejder i dag med healing og meditation. Her har hun mødt mange, især unge, som føler sig forkerte eller malplacerede i de rammer, der er blevet sat omkring dem. Den samme mistrivsel genkender børnehavepædagogen Cecilie Birk Carmona, som Junker har teamet up med for anden gang i forbindelse med bogprojektet. Det er nemlig Carmona, som står bag de søde og charmerende illustrationer i Tue turde.

Første gang, de to slog deres kreative hoveder sammen, mundede det ud i Smilende Smilla, som udkom i maj 2025. Her sættes der fokus på glæden ved at vokse op med et kæledyr, men også det faktum at ens veje en dag skal skilles. En rørende børnebog, der illustrerer kærlighed, død og sorg på en let og trøstende måde.

Weight0,5 kg
Dimensions21 × 21 cm
Author

Lina Junker

Publishing House

Wadskjær Publishing

ISBN-no

9788785341549

Edition

1.

Language

Danish

Publication date

1. oktober 2025

Cover

Hardcover

Pages

ca. 35

Illustrations

Richly illustrated in colors

4 reviews for Tue turde

  1. Vitus 13 år

    Det kan godt være, at der hvor man er nu, måske ikke er der, hvor man hører til, eller hvor man vil leve resten af sit liv. Man føler sig måske ikke tilpas. Men man skal bare vente og finde ud af, hvem man er, og så skal man gøre det, som gør én glad.

  2. Susanne Lindmann (verified owner)

    Så har Lina Junker skrevet endnu en skøn børne/familiebog. Denne gang handler det om Tue der turde. Baggrunden for bogen er, at der kom ind kat ind på den dyrlægeklinik, hvor Lina arbejdede som dyrlæge. Den skulle have været aflivet, fordi den havde det dårligt med at være i lejlighed. Så Lina tog ham med hjem og døbte ham Tue, og hos Lina fik han det frie liv, han havde brug for. Bogen har fokus på at finde sin vej her i livet. Mange, især unge og børn, føler ikke, at de passer ind i det samfund vi har skabt.

  3. Janni (@boernereolen) (verified owner)

    Bogen er skrevet i rim og der er fine illustrationer til. Ligesom Lina Junkers forrige bog “Smilende Smilla” så er der et budskab bag rimene; man skal turde tage springet, turde vove sig ud i noget ukendt og finde en form for accept af, man ikke ved, hvad der sker. En hyggelig billedbog med et fint budskab.

  4. Kreativepips (verified owner)

    Jeg har læst “Tue turde” med to af drengene herhjemme (6 år og 14 år). Ret hurtigt sagde den lille, “det rimer”, de har nemlig om rim i børnehaven. Og det er nogle virkelig fine rim, som fortæller om Tues rejse. Historien er sød og er en god reminder om, at vi alle skal finde vores rette element. Der hvor vi har det godt, og hvor vi kan være os selv. Historien er illustreret med de smukkeste illustrationer, som flot hjælper med at fortælle Tues historie.

    Vi har allerede læst historien om den lille kat flere gange, og jeg tror, det er en bog, som vi vil vende tilbage til igen og igen. Det er nemlig en sød historie, som fanger børnenes interesse. Bogen egner sig også som selvlæsning, for der er få sætninger på hver side.

Only logged in customers who have purchased this product may leave a review.

You may also like…

en_GBEnglish (UK)