Bogen er hendes debutbog, om den voldsomme sorg der rammer når man mister ikke et men tre børn.

Pernille sætter ord på det ubeskrivelige, den alt invaderende sorg der indtager hver en celle i hendes krop, og gør det så man føler, at man har gået hendes skridt. Det er en rå og ærlig fortælling om tab af relationer, om at miste sig selv, følge sin intuition, sit hjerte, finde sit kald og en mening i det meningsløse. Men det er også et unikt indblik i en banebrydende forskning, som Pernille bliver patient 0 i, og som på samme tid giver svar og oplysning om årsagen, til hendes drenges tidlige fødsler.

Pernille savnede genkendelige ord om det hun oplevede fysisk og psykisk, som mor og som kvinde, når man mister et barn før, under eller efter fødslen. Hun søgte ligesindede som hun kunne spejle sig i, og dannede også netværk og fællesskab for Englemødre. Hun skabte med andre ord det hun selv manglede, og italesætter problematikkerne og kontrasterne man møder, som forældre til et usynligt barn.