I fagværket Fodnoter til en pennefejde: Fotojournalistik i 1930’erne, kolonial logik og æstetik undersøger Erik Nagel, doktor i etnografi og folkloristik, det historisk anspændte forhold mellem Danmark og Grønland gennem en række dagbogsnotater fra 1930’erne.
Idéen til Fodnoter til en pennefejde opstod, da Erik Nagel knap 30 år efter sin fars død satte sig for at renskrive hans breve og dagbogsnotater fra ungdomstidens polarekspeditioner med skibet Dannebrog i 1930’erne. I denne forbindelse opdagede han, at den unge sømands optegnelser vidner om en pennefejde, som den danske statsledelse kastede sig ud i.
Det var en pennestrid om fotojournalistik og kolonialisme. En strid om at se, og om hvad vi ser, når vi ser. Grønland var i 1930’erne endnu ikke en del af Kongeriget Danmark. At få det internationale samfund til at anerkende Grønland som dansk var altafgørende for regeringen. Det handlede om rigets anseelse. For eksempel hører vi om den daværende statsminister, Thorvald Stauning (1873-1942), som så sig foranlediget til at gribe ind for at Grønland skulle tilfalde Danmark.
Gennem den unge sømands papirer får vi tegnet et billede af det persongalleri, der var ombord på ekspeditionsskibet, heriblandt to rivaliserende fotojournalister, og desuden nogle officerer som var nær ved at sætte den verdensberømte Thule-koloni og dens skib, last og formue på spil. Derudover indeholder Fodnoter til en pennefejde også aldrig før offentliggjort grafik af den berømte grønlandske kunstner Jens Rosing (1925-2008).
Dansk 
English (UK)
Morten Grau Andersen, arkæolog og forfatter bag historiesiden Footsteps of History –
Denne velskrevne og tankevækkende bog tager udgangspunkt i etnografen Erik Nagels opdagelse af sin fars gamle dagbøger fra 1930’ernes polarekspeditioner med skibet Dannebrog. Bag de tilsyneladende trivielle sømandsnotater gemmer sig en dramatisk pennefejde mellem to rivaliserende fotojournalister – og en politisk strid om, hvordan Grønland skulle ses og forstås.
Med præcision og historisk blik blotlægger bogen, hvordan medier, politik og koloniale ambitioner flettedes sammen. En række uansvarlige officerer bringer Thule-kolonien i fare, og selv Stauning må gribe ind for at redde Danmarks ære.
Et stærkt bidrag til dansk kolonihistorie og forståelsen af, hvordan billeder former politik. Anbefales varmt.
Pernille Lykke (@lykkeslaeserier) –
Den danske fotograf er en ganske ung og ukendt kvinde, men da hendes bog udkom i 1940, var det bemærkelsesværdigt med forord af statsminister Thorvald Stauning og en længere indledning ved direktøren for det daværende Grønlands Styrelse.
Hvorfor nu det? Jo, for at markere Danmarks politiske krav på Grønland, som hverken var en officiel del af Danmark eller besat af Tyskland, men i stedet under krigen nærmede sig de allierede og USA, hvor Thulebasen i særdeleshed er et vedblivende tegn på forholdet mellem Grønland, Danmark og USA. Samtidig har vi jo p.t. en amerikansk præsident, som bliver ved med at tale om at ville eje Grønland, og så bliver det faktisk ret relevant.
Omdrejningspunktet for bogen er dog ikke så meget den politiske fortælling, men er i virkeligheden ganske personligt, nemlig den dagbog Erik Nagels egen far, Helge, skrev som matros på netop Dannebrog. ”Fodnoter til en pennefejde” bliver derfor mere end blot et historisk dokument om nogle politiske forhold og et par fotobøger, og fortællingen væver sig ind og ud mellem de mange tråde.
@bibliotekardragen –
Der er bøger, der ikke bare fortæller historie — men som gør den levende. Fodnoter til en pennefejde er sådan en bog. En fascinerende og dybt personlig rejse ind i Danmarks forhold til Grønland i 1930’erne, fortalt gennem forfatterens egen far, Helge, der som ung matros sejlede med på ekspeditionsskibet Dannebrog.
Erik Nagel væver historiske fakta, dagbogsnotater og refleksioner sammen på en måde, der både føles akademisk skarp og menneskeligt nærværende. Det er sjældent, man læser et fagværk, hvor hjertet banker så tydeligt under de historiske lag.
Bogen dykker ned i en pennefejde om fotojournalistik, magt og kolonial logik — og stiller store spørgsmål: Hvordan ser vi på Grønland? Og hvem har ret til at fortælle historien?
Det, der gør Fodnoter til en pennefejde så særlig, er den måde, Nagel formår at bygge bro mellem fortid og nutid. Det er både en søn, der prøver at forstå sin far, og et land, der prøver at forstå sin egen rolle i historien. Samtidig giver bogen stemme til de grønlandske perspektiver og inddrager unikt materiale – blandt andet hidtil upubliceret grafik af kunstneren Jens Rosing.
For mig er det en bog, der minder os om, hvor vigtigt det er at blive ved med at stille spørgsmål til vores egen historie – også de ubehagelige.
Per Lau Jensen –
Dette er en interessant bog.