Forudbestil: Hervør: Den glemte saga

M.H. Fredsøs episke roman Hervør: Den glemte saga er en nyfortolkning af sagn fra den norrøne litteratur og i særdeleshed oldtidssagaen Sagaen om Hervør og Hejdrek. Forlagets redaktør, Christian Gammelgaard Freund, som er cand.mag. med speciale i eddadigtning og islandsk sagalitteratur, har været konsulent på bogprojektet og assisteret med faglig sparring undervejs.

Forudbestil nu, så sender vi bogen på udgivelsesdagen.

Da guden Wotan udsletter Hervørs fødeby, tvinges hun og hendes familie på flugt. Men skyggerne fra Wotan forfølger dem, og snart står hun med et valg mellem at acceptere skæbnen eller tage kampen op.

Ingen vil lytte til Hervørs advarsler, og hun beslutter sig for at tage sagen i egen hånd. Forklædt som mand drager hun mod øst for at samle en hær, der kan besejre Wotan én gang for alle.

På sin rejse møder hun både mennesker, mytiske væsner og guder, der alle sætter hende på prøve. Hun lærer hurtigt, at kløgt alene ikke er nok. Hvis hun vil besejre Wotan, må hun finde en større kraft.

Det eneste våben, der kan give hende en chance, er det forbandede sværd Tyrfing – et våben så mægtigt, at det kan drive sin bærer til vanvid. Men hvordan stjæler man et sværd fra de dødes rige? Og kan hun modstå dets mørke kræfter længe nok til at sejre? Hervørs valg vil afgøre, om hun bliver en helt eller en skygge af sig selv.

Hervør: Den glemte saga er en medrivende roman, der puster nyt liv i en af de stærkeste kvindeskikkelser fra de islandske sagaer. Her væves myte, historie og arkæologi sammen i en dramatisk og fængslende fortælling, der genopdager en glemt heltinde.

Hervørs fortælling rummer alt, hvad en episk heltehistorie skal have – magi, forbandelser, krig og skæbne. Men den giver også et sjældent indblik i, hvordan man allerede i middelalderen fortalte om stærke, handlekraftige kvinder. Hervør: Den glemte saga er derfor ikke bare en roman, men en rejse tilbage til vores nordiske rødder og en hyldest til en kvinde, der nægtede at lade sig tie.

Mytologi eller historieskrivning?

I Hervør: Den glemte saga har forfatter M.H. Fredsø trukket på elementer fra adskillige norrøne sagaer og digte, men kernen i fortællingen bygger i særdeleshed på det gamle nordiske sagn om heltinden Hervør – også kendt som: Sagaen om Hervør og Hejdrek.

Sagaen om Hervør og Hejdrek er en af de sagaer, der foregår allertidligst af alle – nemlig helt tilbage i folkevandringstiden (ca. 300-600), hvor adskillige nomadiske stammer fra øst rejste mod vest ind over Europa. Iblandt disse folkeslag finder vi Attila og hunnerne. Der er meget, vi ikke ved om de europæiske hunner og deres oprindelse, men man mener, at de formentlig har været en vestlig gren af tidlige mongolske nomadestammer fra Asien. I Hervør: Den glemte saga kæder M.H. Fredsø hunnernes invasion af Europa sammen med de nordiske guder, vi kender som aserne, som ifølge Snorre Sturlason (1179-1241) også oprindeligt stammede fra Asien.

Før aserne tilbad de gamle germanere blandt andet gudinden Nerthus, der er en form for Moder jord-skikkelse. Det er muligt, at Nerthus levede videre i den nordiske mytologi, hvor hun ofte associeres med vanerne – de guder, aserne var i krig med. Det er i høj grad denne mytologiske kamp mellem vanerne og aserne – mellem den gamle tid og den nye orden – der, sammen med hunnernes invasion af Europa og andre historiske begivenheder fra folkevandringstiden, er inspirationen bag handlingen i Hervør: Den glemte saga.

Målet med bogen er at fremhæve virkeligheden i myten og – måske endnu bedre – at trække magi ud i virkeligheden. Fredsø har leget med historiske gisninger, filologiske fortolkninger og arkæologiske fund og forsøgt at flette det sammen i en verden, der er en smule mere virkelighedsnær end myterne, men hvor magien stadig lever i bedste velgående.

Om sit syn på relationen mellem mytologi og historie siger Fredsø: ”Som jeg ser myter, så tror jeg, at de ofte opstår af noget ordinært og virkeligt, og at de bliver en smule vildere for hver gang de genfortælles. Jeg har i bogen her valgt at gå et par skridt tilbage i genfortællingerne, til hvor vi kan se det menneskelige i guderne, men ikke så langt tilbage, at guderne bliver helt menneskelige. De har derfor allerede opnået mange af deres guddommelige attributter gennem “forrige genfortællinger”, dog uden at de er helt etablerede endnu. Målet er at åbne op for en debat om, hvordan myter opstår og forandrer sig over tid. Så når der i bogen både er steder, der ligger tæt op ad de oprindelige myter, og passager, der søger at afmystificere, så er det et forsøg på at lægge op til debat og forhåbentlig sætte nogle tanker i gang hos læseren. Måske kan det gøre, at man får lyst til selv at søge videre i de gamle myter, eller at man helt kan afskrive dem. Jeg ved det ikke. Men i sidste ende kan det være med til at stille spørgsmålene: Hvad er sandheden bag myterne? Hvordan opstår de? Hvordan forandrer de sig? Og hvor meget af det er bare fri fantasi? Det kommer vi nok aldrig til at finde et sikkert svar på. Men det er i mødet med myterne, at vi kan få lov til at undre os over netop det.”