Min lille bog om at være uvenner af Birgitte Kassa hjælper børn med at sætte ord og følelser på uvenskab i alle størrelser.
En del af det at indgå i relationer handler om at kunne håndtere uenighed og uvenskab på en konstruktiv måde. I Min lille bog om at være uvenner finder du fire historier om, hvordan uvenskab kan komme til udtryk set fra et barns perspektiv.
Udover historierne så kommer bogen også med forskellige bud på, hvordan man kan håndtere konfliktfylde situationer, samt en række konkrete øvelser, aktiviteter og dialogspørgsmål, så I kan arbejde videre med dilemmaerne derhjemme.
Lidt om Birgitte Kassa:
Forfatteren bag værket, Birgitte Kassa, er uddannet socialrådgiver og familieterapeut samt certificeret børneyogainstruktør fra Kidding Around Yoga. Kassa har arbejdet med børn og familier i mere end 15 år, og Min lille bog om at være uvenner er hendes sjette bog, hvor hun formidler vigtige emner i børnehøjde og indbyder til dialog mellem forældre og børn omkring disse.
I 2024 skrev hun første bind i serien, Min lille bog om: Grænser, samtykke og respekt, som lærer børn om såvel egne som andres fysiske, emotionelle, intellektuelle og materielle grænser.








Dansk Bibliotekscenter (DBC) (verificeret ejer) –
Hændelsesforløbene er beskrevet i detaljer, så man forstår hvad der sker, og eksemplerne er lette at relatere til. Dialogspørgsmålene er relevante, og øvelserne er enkle og lettilgængelige.
Janni Hessellund Pedersen (@jannice1986) (verificeret ejer) –
En fortælling med fire forskellige historier om, hvordan uvenskaber kan opstå, set fra et barns perspektiv. Bogen indeholder dialogspørgsmål, som gør det lettere at tale sammen om konflikter og finde gode måder at håndtere dem på.
De fire historier skildrer konflikter mellem henholdsvis venner, søskende, far og søn samt en situation i sandkasse. Illustrationerne er flotte og formår at indfange de følelser, der undervejs er på spil.