I den historiske roman Niebuhr fortæller skildrer Birgitte Andersen en rejse fyldt med drama, smerte, misforståelser og et nært forhold mellem to passionerede videnskabsmænd. En udviklingshistorie om et menneske, Carsten Niebuhr, der tvinges til at tage mere og mere ansvar – og sætte spørgsmålstegn ved sin egen kultur.
”Man må ikke miste sig selv, når man rejser,” siger den gamle Carsten Niebuhr til en ung eventyrer, der har opsøgt ham i Meldorf for at høre om hans rejse til Yemen, også kaldet ’Det Lykkelige Arabien’, i 1760’erne. Men det eventyr, Niebuhr skal fortælle om, viser sig at være alt andet end en dans på roser.
Det er en fortælling om stjerner, der kan vise vej, om oplysningstidens forskningsmetoder og om venskaber, der udvider ens horisont – samt om svigt og uenigheder blandt ekspeditionens medlemmer. Han fortæller om gæstfrihed hos de forskellige arabiske folkeslag, om fremmedartede skikke, og om hvor vigtigt det er at lytte til de lokale og lære af dem. Men der er én ting, som Niebuhr især fortryder.
Med Niebuhr fortæller bringer Birgitte Andersen læseren tilbage til 1700-tallets oplysningstænkning – en tid hvor jagten på viden var i højsædet. Naturvidenskaben var i fremmarch, og hele skaberværket skulle afdækkes og kortlægges – bogstavelig talt. Det er her, den tyske kartograf Carsten Niebuhr (1733-1815) kom ind i billedet. Sammen med en broget gruppe af videnskabsmænd skulle han dokumentere en ekspedition til ’Det Lykkelige Arabien’, som han aldrig ville glemme.
Lidt om Birgitte Andersen:
Romanens forfatter, Birgitte Andersen, er cand. mag. i historie og dansk og har undervist i mange år, dels i gymnasiet og dels på en erhvervsskole. Samtidig har hun en lang række artikler, kulturessays og digte bag sig, og hun har også bidraget til flere fagbøger. I skønlitterært regi er verdenshistorien det bagtæppe, hvorpå Andersen fremmaner sine fortællinger, og i denne henseende er opdagelsesrejsen ikke et nyt emne for forfatteren. Udover sin skildring af Niebuhrs skæbnesvangre ekspedition, så har hun også skrevet den historiske ungdomsroman Mungo Parks eventyrlige rejse i Afrika. Her går turen til det vestlige Afrika, hvor vi følger titelkarakteren i hans mission om at kortlægge floden Niger. Med Park møder vi både gæstfrie mennesker og skjulte, ånder, vilde dyr og brutale stammer. Den skotske opdagelsesrejsende må sove i træer for at undgå at blive ædt af løver, og han må flere gange flygte fra maurerne. Alt imens den onde kong Ali holder øje fra distancen. Ligesom det er tilfældet med Niebuhr fortæller, så har Andersen, i sit arbejde med Mungo Parks eventyrlige rejse i Afrika, taget udgangspunkt i titelkarakterens egen dagbog fra ekspeditionen i forsøget på at forstå, hvad der foregik i hovedet på mennesket bag historien.
Som genre må den historiske fiktion således siges at være Andersens hjemmebane. I Jeremias: Den sidste hejduk dykker hun ned i de historiske omstændigheder op til valget af Alexander Cuza (1820-1873), som blev den første fyrste over et forenet Rumænien. Midt i denne kontekst bor drengen Jeremias på grænsen mellem Valakiet og Transsylvanien sammen med en flok røvere eller oprørere; hejdukkerne. Gennem Jeremias’ øjne følger vi den politiske udvikling i regionen, selvom den unge dreng dog synes mere interesseret i sigøjnerpigen Kera. Han drømmer om at bryde med de begrænsende lænker, han må udstå som hejduk, og få et liv, hvor han kan elske den han vil. Vil det lykkes Jeremias at blive fri – og Rumænien at slippe fri fra landets monstrøse fortid?
Både Mungo Parks eventyrlige rejse i Afrika og Jeremias: Den sidste hejduk udkommer på forlaget.
Dansk 
English (UK)
Cille (@finurligt_fortalt) (verificeret ejer) –
Bogen Niebuhr Fortæller, skrevet af Birgitte Andersen er autentisk og giver faktisk en ret spændende fortælling om en tid før telefoner, fjernsyn og biler. Næh, her foregik det på kamelryg, og sygdomme blev ens ven på rejsen. Skellet mellem religion og videnskab blev også vendt på hovedet i et kultur clash, hvilket var yderst spændende at læse om.
Jeg formåede også at føle en form for tilknytning til nogle af karaktererne trods de små 160-ish sider bogen er på. Jeg kunne godt finde på at læse flere bøger fra Birgitte Andersen, der formår at holde rejsen i fokus uden for mange svinkeærinder.
Er man til autentiske, historiske settings, men ikke helt interesseret i non-fiction, kan jeg varmt anbefale denne lille bog. Birgitte bringer en liste over kilder hun har skrevet ud fra, hvis man alligevel bliver fristet til at lære mere.
Susanne (@krimiormen) (verificeret ejer) –
Hele historien er virkelig fængslende og en virkelig spændende fortælling. Jeg vil være ærlig og tilstå at jeg intet vidste om Niebuhr inden jeg læste Birgitte Andersens bog om Niebuhrs rejse, men det gør jeg nu. ”Niebuhr fortæller” får bestemt mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til historiefortælling i højeste potens.
Pernille Lykke (@lykkeslaeserier) (verificeret ejer) –
Selve fortællingen er sat ind i en lille ramme, hvor en ung eventyrlysten mand besøger en aldrende Niebuhr i dennes hjem og i løbet af en dags tid hører Niebuhr fortælle om sit liv og ekspeditionen fra start til slut. Det fungerer udmærket og modsvarer sikkert meget godt, hvor mange gange den rigtige Niebuhr har måttet fortælle sin historie.
Helt overordnet er der tale om en spændende og velskrevet bog om et stykke danmarkshistorie, som sagtens kunne tåle lidt mere opmærksomhed. Er man til historiske romaner, men ikke lige på udgik efter en af de murstensromaner, som genren ofte er præget af, kunne ”Niebuhr fortæller” derfor være et rigtig godt bud.
Tusind tak til Wadskjær Forlag for en interessant læseoplevelse.
Helena (@helenas_bogunivers) (verificeret ejer) –
Da vi først møder Niebuhr er han blevet en ældre mand. Han har oplevet vilde ting, som de færreste kan berette om, og han kom tydeligvis ikke uændret hjem fra rejsen. Fortællingen bliver mere nuanceret og menneskelig, fordi man mærker, hvordan oplevelserne har sat deres spor i ham.
Det var særligt interessant at læse om de venskaber, og fjendskaber, han opbyggede undervejs, både blandt sine medrejsende og blandt de lokale befolkninger. Relationerne er med til at vise, hvor komplekst mødet mellem forskellige kulturer kan være, og hvordan både misforståelser og samarbejde kan opstå.