RAMT – Af det, der betyder mest

(4 kundeanmeldelser)

kr. 300,00

Hardcover | Dansk
Af: Christine Ivanov

RAMT – Af det, der betyder mest er tredje bind i Christine Ivanovs barske romantrilogi om partnervold. I denne sidste del af trilogien udmejsler forfatteren, at partnervold er et globalt problem, som den enkelte kvinde ikke kan løse alene, og kalder på vedvarende samfundsforandring.

Konstant skævende til døden brænder længslen efter frihed ustoppeligt i Stine. Langt væk fra ungdommens uendelige muligheder sidder hun nu mishandlet og kontrolleret tilbage i hjemmet – et rædslens og tilintetgørelsens sted. Trods en indædt kamp for uddannelse græder hun en dyster fremtid i møde. I sin dybeste fortvivlelse og ensomhed gnaver og borer frihedslængslen indeni. Men findes der et liv til hende – selv i Danmark? Hendes børns fremtid bliver hendes motivation.

RAMT – Af det, der betyder mest er en rejse ind i en kvindes sind og hjerte, hvor kærlighedens magt og illusioner udfordres af virkelighedens barske realiteter. Romanen giver læseren en enestående mulighed for at forstå, hvordan voldsomme oplevelser påvirker et menneskes psyke og berører hele familien på tværs af generationer.

Lidt om Christine Ivanov:

Gennem trilogiens hovedperson Stine giver Christine Ivanov en stemme til verdens voldsramte kvinder, som et vidne om deres fælles historie. Hun har gennem flere år skrevet, researchet og grædende genoplevet livspassager, for at finde ud af, hvorfor en kvinde bliver i en voldelig relation.

Kvinden, som Christine Ivanov skriver om, er sig selv. Først adskillige år efter det endelige brud, har hun fundet modet til at stå offentligt frem og fortælle sin historie. Som ung følte hun sig alene med sine oplevelser. Og helt handlingslammet i de livsomstændigheder hun var fanget i.

Den dybe indsigt i voldens væsen som livet har skænket hende, ønsker hun skal komme samfundet til gode. Retten til et frit liv, til at kunne stå ved sig selv, og til at kunne udfolde sig som det menneske man er skabt til at være, kræver en vedvarende indsats, har hun erfaret. Ellers forsvinder friheden. Selvom vejen til et godt liv engang forekom hende uendelig lang og farefuld, så lykkedes det i sidste ende.

Ivanovs romanserie er blevet omtalt i Power Kvinderne, TV 2, Lev Uden Vold, Fyens Stiftstidende m.fl. Derudover har hun talt om partnervold som fænomen på Christiansborg i december 2024, og skal desuden tale om problemet til Litteraturens Folkemøde 2025.

Vægt1 kg
Størrelse14,8 × 21 cm
Forfatter

Christine Ivanov

Forlag

Wadskjær Forlag

ISBN-nr

9788785341020

Udgave

1. udgave

Sprog

Dansk

Udgivelsesdato

20. august 2025

Omslag

Hardcover/helbind

Sideantal

363

4 anmeldelser af RAMT – Af det, der betyder mest

  1. Anette Bonde (verificeret ejer)

    Den sidste bog i trilogien Ramt, hvor man følger Stines liv.

    Man drages ind i bogen lige fra begyndelsen, og den er umulig at slippe før sidste side.
    Det er en grufuld og uhyggelig fortælling om en ung kvindes liv, i et ægteskab der består af voldsom psykisk og fysisk vold, trusler om drab; hun bliver gennembanket til bevidstløshed, overvåget og indespærret uden egen frihed og selvbestemmelse.

    Men på trods af alt det uhyggelige, gør Stine alt for at hendes børn skal have en tryg og kærlig opvækst.

    Heldigvis overlever hun. Hun bliver sammen med sine drenge, bliver hjulpet til flugt.
    En ny begyndelse til et nyt liv.

    Det er forfærdeligt hvad hun gennemgår, hvilke liv hun lever i, i så mange år. Hvordan kan nogen holde til det, hvordan bliver man menneske igen?

    Man græder med og for Stine når man læser denne meget velskrevne bog.

    Den kan virkelig anbefales og giver et uhyggeligt billede af voldsramte kvinders forfærdelige situation

    quality.

  2. Bornholmnyt.dk

    ”RAMT – Af det, betyder mest” beskriver voldens mange ansigter. Den er skrevet levende og er virkelighedsnær. Det er let at forestille sig hvor grufuld hverdagen med vold, kontrol, ydmygelser, manipulation, isolation fra netværk har været og ikke mindst frygten for at blive slået ihjel. Alt i alt er det en fantastisk bog.

    Romanen giver læseren en enestående mulighed for at forstå, hvordan voldsomme oplevelser påvirker et menneskes psyke og berører hele familien på tværs af generationer. Det er umuligt ikke at blive berørt af den voldsomme og barske historie samt personligt at leve sig ind i handlingen.

  3. Dansk Bibliotekscenter (DBC)

    Afslutningen på Stines fortælling sætter et håbefuldt punktum for historien. Som de to foregående bøger er denne både barsk og vigtig, og som læser kan du ikke undgå at blive berørt – specielt fordi historien er baseret på forfatterens egne oplevelser og erindringer. Emnet er yderst relevant, og sproget er forståeligt og ligetil.

  4. Tårnby Bladet

    Trilogien er inspireret af forfatterens eget liv, og det er hendes håb, at bøgerne vil medvirke til et mere medborgerligt ansvar for at løse det kæmpemæssige samfundsproblem for de hundredtusinder kvinder, der i dagens Danmark er fanget i voldsramte ægteskaber. Vi må og skal blande os, når og såfremt vi hører noget – vi kan jo kalde det omsorgspligt. Forfatterens sproglige veloplagthed, indlevelse og følsomhed gør bogen lettere at kapere.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...

da_DKDansk