Forudbestil: TRAPPEN

kr. 300,00

Softcover | Dansk
Af: Hans Lybecker

Hans Lybeckers autofiktive roman TRAPPEN er en kompromisløs, selvudleverende og stærkt bevægende fortælling om misbrug, politivold, magtanvendelse og kampen for retfærdighed i et til tider uretfærdigt system.

Forudbestil nu, så sender vi bogen på udgivelsesdagen.

I TRAPPEN følger vi lægen Hans, som udadtil lever et godt og succesfuldt liv. Han har et vellønnet job, et stort hus, flere biler, en kone og tre børn. Men bag facaden kæmper Hans med at skjule et indre kaos, som har fulgt ham hele livet.

Det startede som en følelse af uro og udviklede sig siden hen til et altoverskyggende mørke, der lagde sig over hverdag, familie og arbejde. Alkohol og selvmedicinering blev stille og roligt lægens trofaste følgesvende, der både dulmede og ødelagde alt omkring ham.

Den nedadgående spiral kulminerer en skæbnesvanger sensommerdag, hvor Hans bliver anholdt og bragt ind til Helsingør Politistation. Iført håndjern bliver han skubbet ned ad en cementtrappe ved stationen – et styrt, der ender med en hjerneblødning, ødelagt motorik, 76 dages indlæggelse og en kamp for retfærdighed, da politiet efterfølgende forsøger at konstruere en anden version af hændelsen.

TRAPPEN er en rå, usminket og ubehageligt ærlig fortælling om misbrug, maniske perioder, depression og et retssystem, der svigter de borgere, det skulle beskytte. Bogen er skrevet med et litterært overskud og en selvransagelse, der gør den til mere end almen samfundskritik. Den er et menneskeligt vidnesbyrd om mod, overlevelse og om, hvordan man rejser sig, når alt braser sammen.

Lidt om Hans Lybecker

TRAPPEN er inspireret af læge og forfatter Hans Lybeckers virkelige liv, idet den kredser om en dramatisk hændelse i sensommeren 2022, hvor forfatteren blev skubbet ned ad en cementtrappe på Helsingør Politistation, hvilket efterlod ham med en hjerneblødning, invaliderende skader og 76 dages indlæggelse. Med udgivelsen af TRAPPEN fire år senere er Lybecker nu klar til at fortælle sin side af den omstridte historie.

Størrelse14 × 20 cm
Forfatter

Hans Lybecker

Forlag

Wadskjær Forlag

ISBN-nr

9788785393982

Udgave

1. udgave

Sprog

Dansk

Udgivelsesdato

14. maj 2026

Omslag

Softcover med flapper

Sideantal

260

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Du kunne også være interesseret i...

da_DKDansk