Til ære for forfatteren Morten Andersen, som gik bort i 2024, udgiver vi hans sidste digtsamling Det jeg hører, når du tier posthumt. Det er en stærk og helstøbt samling bestående af 100 digte, som bevæger sig mellem kærlighed, tro, tvivl, magt og afmagt med en særlig tyngde og autenticitet. Til læsere, der søger poesi med eksistentiel dybde.
Samlingens digte bevæger sig gennem kærlighedens mange former og livets kontraster: Ømhed og brutalitet, tro og tvivl, håb og afmagt. Her flettes konkrete erfaringer sammen med mytiske, religiøse og kulturelle motiver i et intenst og billedrigt sprog.
Bogen undersøger, hvordan mennesket lever, elsker og handler i en verden præget af pres, magt og konstant bevægelse. Den insisterer på at se verden, som den er – uden forskønnelse, men heller ikke uden håb og tro på kærlighedens muligheder.
Det jeg hører, når du tier er en måde at være i det komplekse, det urolige og det uafklarede på, og om at elske livet på trods. En digtsamling, der indbyder til refleksion over alt det, der ellers glider forbi i en verden, hvor tempoet er højere end nogensinde før – og som minder os om, at kærlighed ikke er et ideal uden sprækker, men en kraft, der eksisterer midt i det uperfekte.
Uddrag:
“Blufærdigt slår hun blikket ned
smager på billedet af sin nøgne krop
et sind der higer efter ømhed
en omfavnelse
kærtegn som manifestation af det ypperste
længsel efter længsel
et kys af skæbnen.”
Efterskrift for Morten Andersen (1966-2024)
Morten Andersen voksede op i provinsen i 1970’erne og 80’erne. Som ung drømte han om at blive politibetjent. Han var en aktiv løber, dyrkede masser af gymnastik og arbejdede på en gård. Men alt det ændrede sig dagen før Mortens 18-årsfødselsdag i april 1984, da han satte sig bag et rat med alkohol i blodet og to venner på passagersædet. Med 140 kilometer i timen kørte Morten galt, hvilket resulterede i, at han tilbragte resten af sit liv i kørestol.
Allerede kort efter ulykken blev Morten involveret i et såkaldt trafikinformatørprojekt, hvor unge mennesker, der har fået skader i trafikken, tager ud for at fortælle deres historie for at forebygge, at andre unge ender i samme situation. Det gav Morten en følelse af mening at fortælle om den skæbnesvangre dag, der ændrede hans liv, og i 2024 udgav han selvbiografien En dag i april, som havde det sammen formål – at advare andre unge med spiritus og benzin i blodet.
I bogen beskriver Morten sin opvækst, tiden op til ulykken og især det år, der fulgte. Han beskriver genoptræningen og de mange små delmål, han måtte sætte sig. Og han beskriver det, der rent mentalt og eksistentielt gav ham en oplevelse af mening og styrke til at fortsætte fremad.
På trods af sin ulykke levede Morten et godt liv. Han sagde: ”Alle kan blive ramt af sygdom, ulykker eller andet på deres vej gennem livet. Derfor er det ikke nok, at unge mennesker lærer at tænke sig om i trafikken. De skal inspireres til at se, at man kan komme over de bump, som livet byder på. Måske kan nogle unge tænke, at hvis ham Morten kunne få et godt liv i kørestol, kan jeg også klare det, jeg kommer ud for gennem mit liv.”
Desværre døde Morten alt for ungt i december 2024 efter kort tids sygdom. Udover En dag i april skrev han også mange digte i løbet af hans liv. De er nu blevet samlet til bogen Det jeg hører, når du tier, som her udgives posthumt i hans minde. Samlingen indeholder 100 digte samt et rørende forord af Mortens enke, som har hjulpet med at realisere udgivelsen.
Kevni Iljazovski (@copenhagenbookclub) –
Jeg kan tydeligt læse en frustration og en vrede mellem linjerne i flere af digtene. Ikke nødvendigvis en vrede, der bliver råbt ud, men mere en underliggende følelse, som ligger og ulmer. Som om noget har samlet sig op over tid og nu skal ud.
Skrivestilen er også anderledes, end jeg normalt møder i digtsamlinger. Der er ikke de klassiske rim, og man får heller ikke altid en umiddelbar sammenhæng mellem linjerne. Versene følger ikke nødvendigvis en traditionel rytme eller struktur. Det føles snarere som tanker, der er skrevet ned, præcis som de opstod – nogle gange fragmenterede, andre gange meget direkte.
Det giver samlingen noget andet end man er vant til. Man får følelsen af at få adgang til nogle personlige tanker uden filter.
Det her er en digtsamling, man skal læse på den rigtige aften. Måske en aften, hvor man selv føler sig lidt overset, har nogle frustrationer, man går rundt med, eller bare har brug for at læse noget, der ikke forsøger at fortælle én, hvordan man skal have det.
Nogle gange er det rart bare at opdage, at andre også har tænkt de tanker.
Rie S. Pedersen (@booksandfamily) –
Morten havde et skæbnesvangert liv. Som 18 årig kører han galt, en spirituskørsel der koster ham førligheden. Han besluttede det ikke skulle begrænse hans liv, men leves på trods. Og det er også det gennemgående element i hans sidste digtsamling. At elske livet på trods. En samling på 100 digte, der kredser om det svære i livet, krav, mediernes magt, det uforudsigelige, det komplekse, alt med eftertanke og refleksion. Omfavn det og lev. Digtene er det travle livs pusterum.
100 digte til refleksion og det virker. At læse digte for mig, er som en kærkommen pause. Mortens digte er bestemt ikke de nemmeste jeg har læst, men de fænger. Nogle med deres lidt passiv-aggressive tone, en brutalitet, sproget er billedligt og til tider meget abstrakt. Andre digte det smukke, kærlige og omsorgsfulde. En ømhed. En skønhed. Det er tro, tvivl, ømhed. Fra et højt tempo i den virkelige verden til den stille refleksion og jeg bliver ikke bare færdig med dem. Og det er her de har deres styrke! De bliver ved med at fylde for mig. Læse et digt igen og igen, analysere det og tvivle, tænke og fascineres. Det er en glæde og en oplevelse at læse dem.
Længe leve digtene! Lad dig rive med i den brusende digtsamling, der blev Mortens sidste.
karrieren.nu –
Der er tale om en digtsamling, som skiller sig ud ved sin meget strukturerede opbygning.
Digtene er nummereret fra 1 til 100 og samtidig organiseret alfabetisk fra A til Å, med flere digte under nogle bogstaver end andre. Opsætningen virker gennemtænkt og systematisk. Skrifttypen fremstår kantet og streng, og det samme gør sig til tider gældende for ordene og udtrykket i digtene. Der er noget ved bogens opsætning, som får mig til at tænke på en salmebog. Ikke nødvendigvis på grund af indholdet alene, men også på grund af den systematiske struktur og den måde, teksterne præsenteres på. Form og indhold arbejder sammen og skaber et særligt udtryk.
I forordet skriver forfatteren, at håbet er, at digtene giver anledning til refleksion og måske endda inspirerer læseren til selv at være kreativ. Det synes jeg, samlingen lykkes med. Et udsagn, der særligt fangede min opmærksomhed, er tanken om, at alle ønsker at leve – selv dem, der ønsker at tage livet af sig. Det er en stærk og tankevækkende betragtning, som giver stof til eftertanke.
Det er en digtsamling for læsere, der holder af refleksion og eftertanke, og som ikke nødvendigvis søger svar, men snarere nye perspektiver på livet, kærligheden og det at være menneske.