Shamanens hemmelighed III: Hævnen fra Skyggeriget er tredje bind i Kristine Camille Sommers historiske fantasy-trilogi Shamanens Hemmelighed: En fantastisk fortælling sat i den danske stenalder. Arkæolog Andreas Wadskjær, der har speciale i stenalderen, har været konsulent på bogprojektet og hjulpet med at få detaljerne så præcise som muligt.
Danmark – Stenalderen: 4500 f.v.t.
Der er sket noget, som ikke måtte ske. Noget mørkt i skyggernes rige har fundet en sprække og tiltvunget sig adgang til de levendes verden. Har det noget med ravnen at gøre? Kan det forklare, hvad der er sket med Andrak? Og hvad foregår der på den gamle helligplads, som alle har glemt?
Milika må begive sig ud på sit livs rejse, men får hjælp undervejs af de underjordiske, der er sendt for at lukke sprækken og genoprette balancen mellem rigerne én gang for alle.
Anmeldelser og omtaler
I lektørudtalelser til de forrige bind i serien har Dansk Bibliotekscenter blandt andet skrevet: ”Underholdende historisk roman, med et frisk og lettilgængeligt sprog” og ”Spændende og velfortalt historie… og universet fornemmes realistisk.”
Både første og andet bind i serien har været longlistet til Årets Danske Fantasybog og Årets Danske Fantasy-Forside.
Lærke Jeppesen (my.fantasy.bookworld): ”Fantastiske karakterer som jeg nemt kunne forholde mig til. Hele vejen igennem historien havde Andrak en stor plads i mit hjerte…”
Læserne sagde:
- ”Virkelig godt skrevet.”
- ”En bog jeg vil huske i lang tid!”
- ”Meget spændende.”
- ”Jeg føler, jeg er med i bogen, når jeg læser om landskabet.”
- ”Shit, den fanger!”
Lidt om Kristine Camille Sommer:
Kristine Camille Sommer er forfatter med en journalistuddannelse i bagagen. For at få stenalderen til at fremstå levende for den moderne læser, er hun gået dybt ind i researchen undervejs. Bl.a. har hun gennemført en to-dages workshop om shamanistiske trommerejser og været fra Lolland til Ertebølle for at se og forstå, hvordan man boede, rejste og spiste dengang.








Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.