SORGENS HUSKat af sorgterapeut Birgitte Agger Mote er en selvhjælpsbog, der tilbyder forståelse, støtte og ro til dem, der har mistet til døden. Bogen griber både mennesket i sorg og dem, der står udenfor og ikke ved, hvad de skal gøre.
I bogen møder du katten Elea. Hun er en ”HUSK-at”. Med sine korte, præcise og kærlige budskaber kan Elea berolige, når verden vendes på hovedet og ens nye hverdag pludselig synes uoverskuelig.
Danmark har rekordmange ensomme – især ældre, som mister familie og venner, og som ender med at sidde helt alene med et hjerte fuld af uforløst sorg.
SORGENS HUSKat lover ikke hurtige løsninger, men tilbyder forståelse og støtte til den sørgende gennem en unik kombination af selvhjælp, skrivejournal og kreativ bearbejdning.
Sørg for at have en lille æske farveblyanter ved siden af SORGENS HUSKat. For farver har den smukke egenskab at kunne beskrive store følelser – uden nødvendigvis at skulle finde ord samtidig.
Lidt om Birgitte Agger Mote
Birgitte Agger Mote er Danmarks pioner og førende specialist inden for sorgterapi. Mote har gang på gang oplevet, hvor stor efterspørgslen efter terapi i sorgperioden er, hvorfor hun blandt andet har været i dialog med kommuner og regioner om at implementere End-of-Life Doula-rollen som en del af kommunens omsorgstilbud. Med SORGENS HUSKat er hendes mål at aftabuisere døden og sorgen, så samtalen kan blive mere tilgængelig.
Omtaler
I forbindelse med at den amerikanske skuespiller, Nicole Kidman, meddelte, at hun ville uddanne sig som end-of-life doula i april 2026, bragte DR en artikel om fænomenet og dets tilstedeværelse i Danmark med udgangspunkt i forfatteren: ”Nicole Kidman vil være dødsdoula – herhjemme spirer de også frem (…) Herhjemme har Birgitte Agger Mote siden 2020 kaldt sig “Danmarks første dødsdoula”. Hun glæder sig over, at stjerner som Nicole Kidman skaber opmærksomhed, men hun synes ikke altid, at dødsdoulaer skildres realistisk i fiktionens verden. – Doulaen kommer tit ind og er lidt hekseagtig. Lidt sådan: ‘Vi skal have noget røgelse og nogle krystaller’. Jeg kommer overhovedet ikke med hverken røgelse eller krystaller, siger hun. Hun forklarer, at en dødsdoula er noget andet end en vågekone eller en våger, der sidder ved den døende i de sidste dage og timer for at aflaste familien eller sikre, at enlige personer ikke dør alene. – Vi skal oplære både den døende og familien i, hvad det egentlig er, de går ind til, fordi det ved vi ikke længere, siger hun. Læs hele artiklen her.
Tirsdag den 21. april 2026 medvirkede Mote også i DR P1 Morgen for at tale om, hvad det vil sige at være ”end-of-life doula”: ”Nu skal vi en tur til Hollywood, for en af verdens største filmstjerner, Nicole Kidman, vil uddanne sig til at være ”dødsdoula” – en slags hjælper, der både kan rådgive og støtte den døende og deres pårørende den sidste tid. Det kunne måske godt lyde lidt som sådan et Hollywood-fænomen, men det er det overhovedet ikke. Dødsdoulaer dukker også op flere steder herhjemme. En af dem er Birgitte Mote, som er dødsdoula og stifter af ELEA Akademiet, der uddanner dødsdoulaer.” Hør hele interviewet her (indslaget begynder 02:10:50 inde i udsendelsen).
I november 2024 blev Motes filosofi omkring døden beskrevet i en artikel i Sjællandske Nyheder: ”Hun ønsker, at døden får samme opmærksomhed som fødslen.” Læs hele artiklen her.
I april 2025 dykkede Helsingør Dagblad ned i oprindelsen bag Motes drivkraft, formål og arbejde med døden: ”Tavsheden om døden ramte Birgitte Agger Mote hårdt, da hun fik brystkræft som 42-årig. Først da hendes far døde, vidste hun, hvad hun skulle. Nu hjælper hun andre som en slags dødens fødselshjælper.” Læs hele artiklen her.
Dansk 
English (UK)
Martina Levisen, fhv. onkologisk sygeplejerske –
SORGENS HUSKat rammer et område i sygeplejen, hvor behovet er tydeligt, men sproget ofte mangler. Hvordan vi er til stede hos mennesker i sorg, uden at ville ændre, forklare eller fremskynde noget. Bogen insisterer på, at sorgen må have sin egen form og sit eget tempo – og det gør den med en enkelhed, der virker.
Det mest skelsættende ved bogen er dens konsekvente fravalg af løsninger. Her tilbydes hverken modeller, faser eller forklaringer, men et rum, hvor læseren kan være i det, der er – også det uafklarede, det modsatrettede og det, der kan være svært at sætte ord på. Det er en tilgang, mange sygeplejersker efterspørger, men kan have vanskeligt ved at fastholde i en travl hverdag.
Sproget er nært og præcist. Det giver en oplevelse af at blive mødt uden fortolkning eller vurdering. Forfatterens mangeårige erfaring fra arbejdet omkring døden er tydelig i de små, konkrete iagttagelser og i forståelsen for de mere skjulte og skamfulde aspekter af sorg. Bogen rummer både det genkendelige og det, som ofte holdes tilbage – uden at forenkle kompleksiteten.
Fra et sygeplejefagligt perspektiv bidrager bogen med en vigtig justering af, hvad støtte kan være. Den peger på en måde at være til stede på, som mange efterspørger, men kan have svært ved at fastholde i praksis. Samtidig tilfører bogen noget, som også rækker ind i det lægefaglige rum: den giver et sprog til samtalen med mennesker i sorg.
SORGENS HUSKat fremstår som en troværdig og væsentlig udgivelse. Den kan anbefales bredt til alle, der arbejder i sundhedsvæsenet, hvor mødet med sorg er en del af hverdagen.