Udgravning i rummet af arkæolog og forfatter Fredrik Gustavsson er en nytænkende science fiction-roman med stærke elementer af realisme. I bogen følger vi den unge arkæolog Philip på hans hidtil største eventyr, idet han en dag fragtes til en fjern planet.
Forudbestil nu, så sender vi bogen på udgivelsesdagen.
Philip lever et stille – og en smule kedeligt – liv som arkæologisk udgravningsleder i Skotland. Hverdagen er rutinepræget og ensformig, lønnen er ikke noget at råbe hurra for, og Philip drømmer om noget større. Alt ændrer sig imidlertid, da han en dag bliver tilbudt et job på en fjern planet, som har været ubeboet i årtusinder, siden dens tidligere indbyggere forsvandt sporløst.
Udgravning i rummet er en klassisk heltefortælling i nutidig (eller fremtidig) indpakning: En spændende mission, skjulte motiver, ulmende magtkampe, mysterier fra en urgammel civilisation og kampen mellem det gode og det onde. Det er eventyr, videnskab og spænding i ét.
Med sin fusion af virkelige koncepter fra arkæologien, der ellers som regel kigger bagud mod fortiden, og futuristisk teknologi, der ikke er set før i hverken Star Wars eller Stark Trek, er Udgravning i rummet en original og nytænkende sci-fi fortælling.
Lidt om Fredrik Gustavsson
Udgravning i rummet er skrevet af Fredrik Gustavsson, som selv er uddannet arkæolog, hvilket giver den en autenticitet og realisme, der skiller sig ud fra traditionel science fiction. Bogen er oplagt til læsere med interesse for sci-fi og/eller arkæologi, men den er skrevet til alle, der elsker store og velopbyggede universer.
Omtaler:
I 2023 udkom Udgravning i rummet på engelsk. Om værket skriver forfatter Richard Odey: ”It was a worthy read; I can confidently say that there was nowhere in Digging in Space that I would consider a waste of my time. Well done.”
I november 2023 bragte den svenske avis Dalslänningen et portræt af Gustavsson og hans bog: ”Arkeologen Fredrik gräver i rymden: ”Med science-fiction kunde jag ‘go bananas’…”. Læs hele artiklen her.








Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.