Som barn elskede jeg altid at male og tegne. Mine forældre kaldte mig en “kunstnerisk sjæl”, men ingen troede rigtigt på, at det kunne blive en karriere. Jeg gik til tegneundervisning efter skoletid helt frem til universitetet, men jeg kom aldrig på kunstskole.

Til sidst opgav jeg den vej og valgte noget helt andet. Jeg blev uddannet som folkeskolelærer. I mange år malede eller tegnede jeg slet ikke. Jeg arbejdede som DTP-specialist i en international virksomhed – indtil jeg en dag i min fritid genopdagede akvarellen. Jeg fandt modet til at prøve igen og male mine idéer. Det føltes som at komme hjem. Jeg begyndte at dele mine værker på Instagram og lære undervejs.

Den periode markerede en overgang i mit liv. Jeg var i gang med at hele efter traumer og udbrændthed og besluttede mig for at sige mit job op.

Jeg opdagede, at processen med at genkalde og male små, gode minder var dybt beroligende. Små glæder, glimt og varme øjeblikke lyste mine dage op og gav mig håb og styrke. Jeg ville fokusere på netop dét – at fastholde de opløftende følelser i mine malerier.

Da jeg begyndte at dele mine illustrationer, fik jeg en fantastisk respons: Folk fortalte, at mine billeder løftede deres humør og lyste deres dage op. De havde brug for håbefulde budskaber og varme følelser – præcis som jeg selv.

Jeg indså, at jeg ville kombinere min kærlighed til børn som lærer, min passion for at tegne søde illustrationer og min DTP-erfaring i arbejdet med at skabe billedbøger.

Sådan blev jeg fuldtidsforfatter og illustrator – og sådan fandt livets mange lapper sammen i et nyt, smukt mønster.