Ina Creutzburg Harle

Ina Creutzburg Harle er aktuel med Børneyoga til hele året.

Når pædagogik og yoga mødes i børnehøjde

Ina Creutzburg Harle er forfatteren bag “Børneyoga til hele året”. Hun er uddannet pædagog og yogalærer og har mere end 12 års erfaring med børn – både i specialområdet og i daginstitutioner. I bogen forener hun pædagogikkens blik for børns udvikling med yogaens fokus på ro og nærvær. Resultatet er en lettilgængelig bog, som både børn og voksne kan bruge i en travl hverdag. Den er skrevet med forståelse for børns behov og udvikling, samt hverdagen i daginstitutioner Fortællingerne er skabt, så alle børn kan være med – uanset forudsætninger. Samtidig er bogen nem at bruge for voksne, selv uden yogaerfaring. Med sin enkle opbygning og legende tilgang er den oplagt til brug i både daginstitutioner og i hjemmet.

Fra pædagog til yogafortæller

I 2022 valgte Ina at lægge pædagogfaget bag sig. Hun havde et ønske om at skabe mere ro – både for sig selv og for andre. Yogaen blev vejen videre. Efter at have uddannet sig til yogalærer, skabte Ina yogaforløb til daginstitutioner. Disse forløb tog udgangspunkt i den enkelte børnegruppes ønsker og behov, og havde fokus på de emner som gruppen allerede var engagerede i. Det er disse forløb og fortællinger, der skabte grobunden og inspirationen til ”børneyoga til hele året”. Hendes tilgang er inkluderende og legende. Hun ved, at børn lærer bedst, når der er plads til rummelighed, følelser og fantasi. For voksne giver bogen en enkel indgang til at dele et roligt og nærværende øjeblik med barnet. Det er denne kombination der præger både hendes undervisning og hendes tilgang til bogen. Hun ønsker at give andre mod på at bringe yogaen ind i hverdagen – som en måde at skabe nærvær, udvikling og relationer.

Leg, nærvær og tryghed i fokus

“Børneyoga til hele året” er en praktisk og hjertevarm bog. Den er skrevet med det formål, at yoga skal være for alle og fortællingerne i bogen er udviklet med fokus på tilgængelighed og inklusion. Der er plads til pauser og tilpasninger, og ingen behøver kunne noget på forhånd. Øvelserne kombinerer bevægelse med rim, remser og fantasi. Temaer som årstider, dyr og følelser danner rammen om indholdet. Det gør det let for børn at leve sig ind og for voksne at guide dem. Ina forener det pædagogiske med det legende og det sanselige – og hun viser, hvordan yoga kan være et fælles åndehul med konkrete værktøjer til at skabe ro og fællesskab.

da_DKDansk