Moralsk stress: Fra arbejdsmiljø til retssikkerhed er en højaktuel debatbog om (mis)trivsel, integritet og forråelse i et velfærdssystem under pres. Værket er skrevet af socialrådgiver og forfatter Karin B. Nissen, som i 2024 kom på radaren med sit begreb om ’systemstress’ og sin bog af samme navn.
Forudbestil nu, så sender vi bogen på udgivelsesdagen.
I Systemstress: Når mødet med systemet stresser dig beskrev Nissen den oplevelse af stress og angst, mange borgere eksempelvis kan føle inden et møde med kommunen, eller når der tikker digital post fra det offentlige ind på e-Boks.
Moralsk stress kan læses som en uafhængig fortsættelse af Systemstress. I den nye bog er perspektivet vendt om til den anden side af skranken, så vi nu oplever velfærdssystemet indefra.
Her introducerer Nissen et nyt begreb, ’moralsk stress’, som handler om, hvordan systemets indre pres kan tvinge dets medarbejdere ud i situationer, hvor de føler sig nødsaget til at forråde eller gå på kompromis med deres egne moralske principper og værdier for at klare deres opgaver og leve op til systemets forventninger.
Gennem konkrete cases, interviews og egne erfaringer fra sit arbejde som socialrådgiver viser Nissen, hvordan moralsk stress blandt offentligt ansatte kan føre til mistrivsel og forråelse og dermed i sidste ende også få negative konsekvenser for borgernes liv og rettigheder.
Lidt om Karin B. Nissen
Forfatteren bag Moralsk stress, Karin B. Nissen, er uddannet socialrådgiver med en kandidatgrad i socialt arbejde. Hun er specialiseret inden for psykiatri- og handicapområdet samt beskæftigelsesområdet. Siden udgivelsen af hendes første bog, Systemstress (2024), har Nissen været aktiv i medier, debatter og foredrag over hele landet.







Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.