Til ære for forfatteren Morten Andersen, som gik bort i 2024, udgiver vi hans sidste digtsamling Det jeg hører, når du tier posthumt. Det er en stærk og helstøbt samling bestående af 100 digte, som bevæger sig mellem kærlighed, tro, tvivl, magt og afmagt med en særlig tyngde og autenticitet. Til læsere, der søger poesi med eksistentiel dybde.
Forudbestil nu, så sender vi bogen på udgivelsesdagen.
Samlingens digte bevæger sig gennem kærlighedens mange former og livets kontraster: Ømhed og brutalitet, tro og tvivl, håb og afmagt. Her flettes konkrete erfaringer sammen med mytiske, religiøse og kulturelle motiver i et intenst og billedrigt sprog.
Bogen undersøger, hvordan mennesket lever, elsker og handler i en verden præget af pres, magt og konstant bevægelse. Den insisterer på at se verden, som den er – uden forskønnelse, men heller ikke uden håb og tro på kærlighedens muligheder.
Det jeg hører, når du tier er en måde at være i det komplekse, det urolige og det uafklarede på, og om at elske livet på trods. En digtsamling, der indbyder til refleksion over alt det, der ellers glider forbi i en verden, hvor tempoet er højere end nogensinde før – og som minder os om, at kærlighed ikke er et ideal uden sprækker, men en kraft, der eksisterer midt i det uperfekte.
Uddrag:
“Blufærdigt slår hun blikket ned
smager på billedet af sin nøgne krop
et sind der higer efter ømhed
en omfavnelse
kærtegn som manifestation af det ypperste
længsel efter længsel
et kys af skæbnen.”
Efterskrift for Morten Andersen (1966-2024)
Morten Andersen voksede op i provinsen i 1970’erne og 80’erne. Som ung drømte han om at blive politibetjent. Han var en aktiv løber, dyrkede masser af gymnastik og arbejdede på en gård. Men alt det ændrede sig dagen før Mortens 18-årsfødselsdag i april 1984, da han satte sig bag et rat med alkohol i blodet og to venner på passagersædet. Med 140 kilometer i timen kørte Morten galt, hvilket resulterede i, at han tilbragte resten af sit liv i kørestol.
Allerede kort efter ulykken blev Morten involveret i et såkaldt trafikinformatørprojekt, hvor unge mennesker, der har fået skader i trafikken, tager ud for at fortælle deres historie for at forebygge, at andre unge ender i samme situation. Det gav Morten en følelse af mening at fortælle om den skæbnesvangre dag, der ændrede hans liv, og i 2024 udgav han selvbiografien En dag i april, som havde det sammen formål – at advare andre unge med spiritus og benzin i blodet.
I bogen beskriver Morten sin opvækst, tiden op til ulykken og især det år, der fulgte. Han beskriver genoptræningen og de mange små delmål, han måtte sætte sig. Og han beskriver det, der rent mentalt og eksistentielt gav ham en oplevelse af mening og styrke til at fortsætte fremad.
På trods af sin ulykke levede Morten et godt liv. Han sagde: ”Alle kan blive ramt af sygdom, ulykker eller andet på deres vej gennem livet. Derfor er det ikke nok, at unge mennesker lærer at tænke sig om i trafikken. De skal inspireres til at se, at man kan komme over de bump, som livet byder på. Måske kan nogle unge tænke, at hvis ham Morten kunne få et godt liv i kørestol, kan jeg også klare det, jeg kommer ud for gennem mit liv.”
Desværre døde Morten alt for ungt i december 2024 efter kort tids sygdom. Udover En dag i april skrev han også mange digte i løbet af hans liv. De er nu blevet samlet til bogen Det jeg hører, når du tier, som her udgives posthumt i hans minde. Samlingen indeholder 100 digte samt et rørende forord af Mortens enke, som har hjulpet med at realisere udgivelsen.








Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.