Forudbestil: Kun ravnen ved, hvad jorden sang

kr. 250,00

Hardcover | Dansk
Af: Lislotte Jørgensen

Digtsamlingen Kun ravnen ved, hvad jorden sang er en kraftfuld blanding af lyrik, mytologi og miljøbevidsthed. Her bringer forfatter Lislotte Jørgensen vølvens stemme ind i moderniteten og reaktualiserer den gamle nordiske tradition for naturmystik i lyset af klimakrisen. Til læsere af Olga Ravn, Andrea Hejlskov og Dea Sofie Kudsk blandt andre.

Forudbestil nu, så sender vi bogen på udgivelsesdagen. 

Vi har glemt noget. Ikke i vores kalender, ikke i vores køkkenskuffer eller telefoner. Men i os selv. Vi har glemt vores forfædres fortællinger, sangene fra tiden før mennesket bestemte over alting, og den stille visdom, som naturen engang bragte ind i vores liv. Så hvordan finder vi hjem til jorden igen, før det er for sent?

Kun ravnen ved, hvad jorden sang er en moderne vølves spådom om menneskets fremtid og en tilskyndelse til at vende tilbage til naturen. I en tid hvor klimaangst fylder, er digtene en påmindelse om, at vi ikke er magtesløse, og vi stadig kan vælge en anden vej – håbets og handlingens vej. Vi påvirker hinanden. Vi påvirker verden. Og vi kan genlære, hvad vores kultur har glemt.

Ved at skabe et poetisk rum, hvori naturen og dens ældgamle sprog og rytmer kan få plads til at udfolde sig, viser digtsamlingen, at det stadig er muligt at finde den forbindelse til naturen, der med tiden er gået tabt, og genoprette balancen. 

Lidt om Lislotte Jørgensen

Lislotte Jørgensen (f. 1957) er lektor i dansk og psykologi. Derudover er hun uddannet spirituel psykoterapeut, kraniosakralterapeut og mindfulnessinstruktør. Hun er en del af forskellige spirituelle fællesskaber, for eksempel en trommecirkel, der mødes om ritualer ved eksempelvis forårsjævndøgn. Sidst, men ikke mindst, er Jørgensen autodidakt billedkunstner, og hun har selv illustreret sine værker.

Hvad angår hendes religiøse overbevisning, er Jørgensen medlem af den danske folkekirke, til trods for at hun også identificerer sig med spirituelle retninger som shamanisme, animisme og mindfulness. For hende er det ikke en modsætning, men en naturlighed, når hun både tror på den kristne gud, på chakraer, på energier og på Moder Jord.

Den nære forbindelse til Gud(erne) opstod, da hun som ganske lille var udsat for et seksuelt overgreb. Jørgensen husker, at hun besvimede, og at hun var i livsfare, og hun har som voksen gået i terapi for at bearbejde det traume, hun havde fortrængt, men som alligevel havde forplantet sig.

Dette overgreb er desuden omdrejningspunktet for handlingen i Jørgensens autofiktive roman Drømme kender hjertets slag, hvor drøm, magi og mystik flettes sammen og sanses med en klar bevidsthed om meningen med livet.

Omtaler:

I april 2024 bragte Kristeligt Dagblad et omfattende portræt af Lislotte Jørgensen. Til journalistens spørgsmål om hendes syn på forholdet mellem naturreligion og klimakrise svarer Jørgensen: ”Jeg tror, at vi som mennesker har mistet vores uskyld, som man også ser det i fortællingen om Kundskabens Træ. Men hvis vi lærer at lytte til træerne igen, får vi måske uskylden tilbage.” Læs hele artiklen her.

Størrelse21 × 21 cm
Forfatter

Lislotte Jørgensen

Forlag

Wadskjær Forlag

ISBN-nr

9788776510039

Udgave

1. udgave

Sprog

Dansk

Udgivelsesdato

10. september 2026

Omslag

Hardcover/Helbind

Sideantal

110

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Forudbestil: Kun ravnen ved, hvad jorden sang”

Du kunne også være interesseret i...

da_DKDansk